Om mig
Jeg hjælper mennesker med at få et afslappet forhold til mad og krop, så de kan slippe for skam og vægt-stress og spise efter sult, mæthed og lyst.

Mit navn er Naja Højlund. Jeg bor lidt udenfor København i et lille familiekollektiv med mine nærmeste. Jeg elsker mad, rejser og fodbold. Jeg har en kandidat i sociologi fra Københavns Universitet og har de sidste mange år beskæftiget mig med sundhed i forskellige afskygninger. Jeg har blandt andet skrevet bachelor omkring overvægt og ansvar og speciale omkring sundhedsformidling med udgangspunkt i podcasten „Detox din hjerne‟. Den videnskabelige litteratur tegner et klart billede af, at tidens store fokus på sundhed har enormt negative konsekvenser for rigtig mange mennesker. I 2018 tog jeg VaneCoach-uddannelsen ud fra et ønske om få endnu flere redskaber til at hjælpe nogle af de mange, der oplever, at sundhed, krop og vægt er en negativ byrde i hverdagen. Jeg har siden da hjulpet klienter med at finde ro i deres forhold til mad, krop og motion.
Uddannelser
CAND.SCIENT.SOC
Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet
VANECOACH
Madroinstituttet v. Anne Gaardmand & Morten Elsøe
OVERSPISNINGSCOACH
Madroinstituttet v. Anne Gaardmand & Morten Elsøe
